Magnus Lind Nielsen

...bussen som socialt rum og symbolsk
overgangssted.

Om udstillingen
I Ride of Passage retter Magnus Lind Nielsen blikket mod bussen som socialt rum og symbolsk
overgangssted. Med udgangspunkt i drengestreger, graveringer, glasskader og andre spor af tilstedeværelse undersøger udstillingen de handlinger, der ofte afskrives som hærværk, men som også kan læses som markeringer af identitet, fællesskab, sårbarhed og overgang. Ride of Passage er en visuel undersøgelse af de intime, vandalistiske udsagn, som bustransporten rummer — og af de mennesker, erfaringer og sociale spændinger, der indskriver sig i dem.

Udstillingen samler fotografiske værker, skulpturelle elementer og en større installation, der tilsammen skaber en sanselig fortælling om forstadens usynlige stemmer og de sociale spændinger, der udspiller sig i det offentlige rum. Ride of Passage inviterer publikum til at se på de oversete tegn, vi passerer i hverdagen, og til at reflektere over, hvad de fortæller om klasse, tilhørsforhold og menneskelige overgangsritualer.

Om kunstneren
Magnus Lind Nielsen (f. 1997) er billedkunstner med rødder i Albertslund på Københavns Vestegn. Han studerer Master of Fine Arts ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og har desuden en bachelorgrad i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hans kunstneriske praksis udspringer direkte af forstadens sociale, æstetiske og politiske landskaber, hvor han undersøger spørgsmål om klasse, sociologi, repræsentation og visuel kultur.

Med medier som beton, fotografi, grafik og collage skaber Magnus Lind Nielsen værker, der forener teoretisk refleksion med levede erfaringer fra en ofte stigmatiseret forstadskontekst. Hans praksis kredser om, hvordan stereotyper og fordomme kan vendes til kunstneriske ressourcer og skabe nye forståelser på tværs af sociale og kulturelle baggrunde.
Kilde: PR-materiale. Magnus Lind Nielsen 2026 ©

Info om udstillingen

  • Kunstnere:

    Magnus Lind Nielsen

  • Fernisering:

    Lørdag d. 9. maj kl. 13-15
    Mød kunstneren. Nyd et glas og en let anretning.
    Gratis adgang - alle er velkomne!

  • Udstillingsperiode:

    9. - 31.maj. 2026
    Åbent alle fredage, lørdage og søndage
    kl. 14 - 17
    Ekstra åbnet i Pinsen, lørdag, søndag og mandag kl. 10-17

  • Adresse:

    Magasinet
    Strandgade 14
    4230 Skælskør

Tidligere udstillinger

Gå på opdagelse i nogle af de tidligere udstillinger i Skælskør Kunstforening. Klik på billederne for at læse mere.

loke_web

Valhalla 40 år

mianelle_hero

Mia-Nelle Drøschler

finn richardt

Finn Richardt

banner

Mette Rishøj

ulrik stenshoej

Anders Morgenthaler

aftryk

Flemming Quist Møller

inge hoerup

Hanne Varming & Gerda Østergaard

lasse snorgaard

Maja Lisa Engelhardt

lasse snorgaard

Hanne Hastrup

lasse snorgaard

Jakob Martin Strid

lasse snorgaard

Bentemarie Kjeldbæk

lasse snorgaard

Ulrik Stenshøj